Viser opslag med etiketten Gamle dage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gamle dage. Vis alle opslag

Nostalg...IS

Jeg ønsker mig nogle flere af disse vogne i det danske gadebillede. De giver is og pandekager en helt ny betydning. Da jeg var barn besøgte jeg tit vores lokale benzintank for at købe en skøn irish coffee is med tykt mørkt chokolade. Den blev spist i legehuset. 

Jeg har aldrig siden fundet den i issortimentet...

Har du nogen favorit is ?

Mød den farverige

En hyldest til sjippetovet, der har fulgt mig igennem min barndommen og stadig kan bringe smilet frem på læberne, når jeg tænker på, hvor sjovt det var at sjippe. 

Fællesskabet var intakt omkring det store sjippetov, når vi legede på vejen. To i midten, to til at svinge - dreje, hoppe og så den vilde udgave....2 sjippetove på en gang. Røde kinder, og aldrig forpustet...ja, det var dengang ;-)

Hvor har jeg brugt mange skønne timer på den leg...

En dejlig dag til alle jer.

For old times sake

Min første hund var denne lille pekingeser...en lille uldtot fuld af personlighed. Den var kun til låns, da jeg luftede den for en ældre dame.  Vi boede i en lejlighed, og måtte ikke have hund, så dette var mit fristed hvor jeg fik udlevet mine første drømme som hundeejer...

Siden er der gået mange år...håret er stadig det samme ;-), træskoene er for længst slidt ned og kassebukserne i en skøn vinrød farve er sikkert udstillet på et tøjmuseum.

Dette hunde-indlæg er blandt andet inspireret af  LLL & Co. og Inge her og der

Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...