Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdag. Vis alle opslag

Velkommen november



Der starter med et brag af en fest - Halloween. I går fik vi besøg af gadens børn, der dårligt kunne presse mere slik ned i deres kæmpe poser. De var iført flotte udklædninger og "tiggede" kun om slik - ikke et ord om kontanter og Mobilepay som det bliver nævnt nogle andre steder på nettet. Her i huset var den en fest at se deres glade ansigter, og hvordan de nærmest krammede deres slikposer - som en sørøver, der har fundet en skjult skat.

Dette brev er på vej til Japan, hvor min søde penneven Shiho bor - vi aftalte, da hun besøgte mig i Danmark, at nogle af vores brevvekslinger gerne må have et tema.

Nyd din dag...


# Find også Rav & Krat på Instagram

Sommertid


Sikke en smuk weekend vi har haft....solskin solskin solskin. Vi har plantet krukker til med stedmoderblomster og fået kaffe i haven - maks nydelse. Nu har vi fået sommertid og det hele starter forfra igen...længslen efter at opholde sig ude i det fri er stor og glemt er de mørke aftener, hvor vi tændte stearinlys og længtes efter glade stemmer i haven og duften fra grillen. En dejlig tid venter og heldigvis er mange af mine kreative projekter transportable og kan også udføres i det fri :-)

Ha' en fantastisk ny uge !



# Find også Rav & Krat på Instagram #

Totalt Neon


Lyser så skønt op i denne mørke tid (sorry for den lidt forringede billedkvalitet på grund af det manglede dagslys). Jeg var på Musicons julemarked i weekenden (Roskilde), hvor jeg købte dette jule (kort) træ, samt de syede juletræer på Puk og Lis' stand (The Puk Project/ Karlssons kludeskab) . Rudolfo'erne er egenproduktion  - en opdateret version af sidste års hit. De er vendbare, og nu udstyret med en sølvtud hi hi.

Der var mange andre bloggere på dette marked, og det var så hyggeligt at møde nye som kendte. Jeg tænker tit, hvor må der være meget arbejde i at have sådan en stand, men også at det er en spændende udfordring.

I dag får ordene "stormfulde højder" en helt ny betydning... nyd dagen !


Pausebillede

Rav & Krat

Fra vores fiskepusher "Neonfisken" i Brønshøj, hvor man kan købe alt fra kampfisk til rejer. Sand, liggestol, dykkerbriller og jeg er "næsten" taget på dykkerferie til et eksotisk sted med den luftfugtighed der er i sådan en butik. 

Mr. G har lagt planer for ombygning af vores akvarium, så store klippesten er blevet udvalgt og indkøbt med stor omhu. Ambitionerne er høje...vi nærmer os raketvidenskab for akvarister.
Det skulle gerne ende ud i noget der hedder iwagumi.....og nej, det er ikke amigurumi for os bæklenørder ;-D  

Nyd dagen!


Willst du mit mir tanzen
































Jeg tror sørme, at jeg er blevet ramt af slowliving. Mørke morgener, tidlig "solformørkelse", men masser af hygge og strik på pindene (Cecilia har fået kunstig åndedræt, og er blevet genoplivet * ). Gudskelov fredag nærmer sig med raske skridt, mon Allan Simonsen har lært at danse - måske jeg alligevel skulle tage en kikker på det program.

Nyd dagen !

* se tidligere indlæg

Agurketider


Men vel næppe i havecenteret som jeg besøgte i dag...skulle lige tilfredsstille mine planteabstinenser med nogle planter til haven.

Ude på parkeringspladsen blev jeg mødt af en passerende bil, hvor chaufføren spurgte om, hvor man kan købe agurker....hmmm. Jeg svarede selvfølgelig, at han nok skulle prøve i den nærliggende Bilka med mindre han vil dyrke dem fra frø ;-D

Nyd weekenden !


# Find også Rav & Krat på Instagram #

I dag har jeg lagt ører til meget



Da jeg hos ørelægen både blev spulet og støvsuget. Det er immervæk ubehageligt, når man ikke kan høre hvad der foregår. Kan selvfølgelig også være en fordel, hvis man ikke finder samtalen spændende nok ;-D

Det er først, når man bliver frarøvet sin høresans, at man finder ud af hvor meget man er afhængig af den. Nu glæder jeg mig til en weekend, hvor jeg kan høre næsten alt hvad der bliver sagt....

God weekend til jer derude...


# Find også Rav & Krat på Instagram #































Dagbog


Der er nærmest sommerstemning i huset, selvom termometret stadig viser minusgrader om natten. Weekenden er gået med havearbejde og forberedelse til vores kommende projekt i kolonihaven. Vi udvider, så der bliver lidt mere plads at boltre sig på. Kroppen er brugt nu, men det er en sund træthed jeg ikke vil være foruden. Den anden dag klunsede jeg disse lækre plantekummer på genbrugspladsen..."guld" for en haveelsker. Her får sommerplanter og krydderurter bolig...hvor er det bare en skøn tid vi går i møde.


En dejlig ny uge til dig!

Dagens billede


Naturfarver er meget populære i hjemmet, 
så derfor vil jeg supplere med dette enkle design.

Nyd ugen...og/eller isen !

No stress !



Så her kommer dagens billede, der med sine smukke blomster sender tankerne 
på flugt til alle de dejlige oplevelser der venter os ude i naturen. 

Glade børn på legepladsen, rengøring af grillen, græsslåmaskinen der larmer på den anden side af hækken, parasollen der skygger for de hede stråler, den kølige væske i glasset, duften af grillet mad, hvide ben i sandaler...og jeg kunne blive ved....skønt!

En dejlig dag til jer.



For nogle dage siden



Kunne jeg nyde min eftermiddagsstund i havestuen - det var dengang. I dag er sne-skovlen kommet frem igen, og foråret er pist væk. Påsken ligger lige om hjørnet, men forventningerne om at den bliver varm og solrig, er nærmest begravet under de store snedynger vi har fået dags dato. Alligevel vil jeg glæde mig over mine pelargonier, der blomstrer lystigt i havestuen. De har stået der hele vinteren, og har overlevet frost m.m. - en sej plante må man sige.

En dejlig dag til jer derude.


En dejlig weekend


Er allerede gået. Vi har været til 18 års fødselsdag...til sådan en stor begivenhed tænker man...hvor blev årene dog af - jeg kan ikke mærke den store forskel...hehe.

Mandag byder på dejligt solskin, og gang i de kreative sysler. Jeg har fået lavet lidt påskeklip efter eget design...hvis det har nogen interesse, så kan man lige nu købe et sæt her

En dejlig dag til jer derude.

Psssst ! Hvis I følger mig på Instagram, 
så kan I se flere billeder af mine projekter og hverdag ;-)
Linket finder du i højre side af bloggen, eller på APP'en Instagram.
Brugernavn er selvfølgelig ravogkrat.


En festlig dag





For min kære Mr. G har fødselsdag....ikke rundt som denne her, men ganske almindelig, stille og rolig forkælelse ;-)

Lagkagen er lagt sammen med kiwi, banan, creme og makroner (trukket i Contreau)...med et drys af mørk chokolade. 

En dejlig dag til dig derude ;-)

Ny hue



Til de kolde dage...som åbenbart ikke vil forsvinde lige med det samme. Den er strikket i Easy fra Sandness garn, og er dejlig blød og kradsfri - pris ca. kr. 50,- uden pompon.

I dag er jeg blevet rodbehandlet, og selvom mit ansigt føles som en boksebold er jeg utroligt lettet og stolt af mig selv ;-D  Mr. G er ved at bage dejligt brød så vi kan fejre det <3

God dag til  jer derude - See you !


Hvis I vil se poncho og hue i hel figur, så har jeg lagt et billede på Instagram...ravogkrat

Behandlingsgaranti

Hos tandsnedkeren kan man vel næppe forvente, men hele 2,5 måneds ventetid på en rodbehandling hos en specialist er måske lige i overkanten, når nu det kaldes en akut tid ;-)

Servicen fejler ikke noget...jeg kan da bare ringe, hvis smerterne tager til eller "cementen" falder ud af tanden, så kan jeg måske lige presses ind på en akut tid....her er det så at jeg tænker "findes der mon akut-akut tid?" Nu nærmer vi os snart en matematisk udregning, der kan gøre 2. grads ligningerne til skamme.

Hvor om alt er, så har jeg...

Av for den da!




Ulykkerne vil ingen ende tage...først den brækkede tå og så en skøn tandpine, der kan få en til at ønske sig...

Birdhouse


Sneak Peak...se det var, hvad jeg havde gang i...det skæve fuglehus ;-)

Kulden er kommet, så husk de små fugle i haven. 
Mine lever på 1.klasse med fedtkugler, blandet frø og vand i skålen. 

Dagen i dag skal nydes...ingen hastværk her. 

Hvis du ikke har meldt dig til min GIVE AWAY, kan du stadig nå det
...jeg trækker den heldige vinder på mandag ;-)

En dejlig lørdag til dig derude...

Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...