Trut og Travlhed


Mit lille hækleprojekt tager form - det er så hyggeligt at sidde og nørkle med ind i mellem bøgerne, der forresten bliver slugt hurtigere end jeg havde regnet med.

Det er fredag...
som om ugedagene tæller, når friheden er størst. Forleden ledte jeg som en sindssyg efter en speciel bh...selv Mr. G blev sat på opgaven - pist væk var den, for jeg havde jo allerede taget den på...tal lige om at være kørt helt ned i gear ;-)

Da jeg var barn, blev sommerferien holdt der hjemme, hvor dagens aktiviteter bestod af hinkeruder, boldspil og en cykeltur rundt i kvarteret for at finde nogle ligesindende at lege med. Jeg husker en enkelt sommerferie, hvor jeg kom med på en 2 dages tur til Fårup Sommerland - det var stort. Det var kommunen, der arrangerede disse ture for os "nødstedte" børn. Jeg elskede mine sommerferier, og det at være hjemme var lige så normalt som at skulle indtage føde for overlevelse. Der var plads til sjov, nærhed og kedsomhed...det sidste er næsten blevet et fy-ord i dag. 

Måske mine ikke aktiverede sommerferier har gjort, at jeg i dag nyder at være hjemme og bare lave ingenting. Der er travlt nok i hverdagen, så jeg sætter elastikken rundt om kalenderbogen og holder den aftale-fri, når klokken ringer ud til frihed.

En dejlig dag til jer derude..min bliver helt sikkert "kedelig"...


Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...