Hvem kan dog tro


At man hos Bodyshop kan få lagt en makeup for kr. 50,- inkl. lidt forfriskninger. Jeg må indrømme, at jeg igennem mange år har...
tillagt mig nogle daglige rutiner, der kun kræver lidt i ansigtet og på læberne. Måske et nedarvet gen fra min mor, der altid kun har benyttet den blå Nivea som dagcreme. Hvis der popper en nice rød "bummer" op, skal den da også lige have lidt nødhjælp ;-D

Seancen tog ca. 1,5 time for 5 personer, og alle kunne få lagt en makeup (fest/dag). Jeg fik selv dristet mig til en øjenmakeup af format...hele 3 farver på og så med glimmer WOW. Farverne var ikke nogen jeg selv ville have valgt, så der fik jeg en aha-oplevelse. 

Ud over dette fik jeg en fornemmelse af, at det sidste nye hit er en ansigtsspray med C eller E-vitaminer, der kan benyttes efter en lur på sofaen, hedestigninger eller bare som en forfriskning i løbet af dagen...et kort øjeblik, så jeg forstøveren på terrassen bringe helt nye muligheder til live ;-D

Man kan købe de produkter som er udvalgt og afprøvet på én, men der er ingen købetvang. Der medfølger en huskeseddel, der blandt andet indeholder en tegning over, hvordan øjenskyggerne er lagt på...super service til en billig pris...ups, glemte vist at fortælle, at der også følger en goodiebag med.

Måske det er lige noget for jer derude...se flere oplysninger her

Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...