Deja-vu...


Sådan har jeg haft det i snart 2 uger, hvor jeg har udfordret en stor kopimaskine der bare ikke ville gøre sit arbejde. Hvis I vidste hvor mange...
spørgsmål det kan medbringe, og hvor mange frustrerende miner man møder igennem dagen, så burde det være en menneskeret at kunne konsultere en kopi-psykolog der har healende evner.

Projekterne bliver søsat i et stille og roligt tempo, og når solen skinner bliver den elektroniske verden nedprioriteret, da jeg ligesom har savnet udendørslivet. Jeg kan se, at jeg ikke er den eneste der springer ud i naturen, når en lille solstråle melder sig på himlen. Der er gang i udendørs-projekterne...skure bygges, haver luges og grillen tændes op. I dag fik jeg lige pludselig lyst til en dejlig jordbærmad og noget sommersalat...mad, dufte og oplevelser hænger som regel sammen, og hvem kan sige sig fri for at leverpostejen smagte meget bedre på legepladsen end ved spisebordet. 

En dejlig uge til jer...husk nu den sommersalat ;-D


Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...