Solskin og forårsbebuder...

Jeg fik ikke plantet blomsterløg i efteråret, så det var lidt øv at tænke på at vores have ville være lidt "kedelig", når forårssæsonen starter. Denne lille fætter vakte fornyet håb og glæde, da jeg i går opdagede at der mange steder i haven var grønne skud på vej - naturens vej er uransagelig.

I dag havde jeg glædet mig til højt solskin, og en tur i byen med linsen (ikke den Linse med de 2 store .......), men den på kameraet. Den har jo nærmest været i vinter hi, og længes efter en fototur ud i det blå. Den plan blev hurtig skudt i sænk, da jeg kikkede ud af vinduet...regn, regn, regn, gråt, gråt, gråt.

Nå men det bliver jo godt alligevel, for det er weekend og der er jo stadig mange indendørs motiver man kan "skyde", hvis man ikke lige har en "dykkerdragt" til sit kamera.

Jeg håber, at I nyder jeres lørdag...

Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...