Så tager vi en

Lørdag igen, og denne er til fri afbenyttelse. Jeg er nået lidt længere med....
at knække nødden i min strikkeopskrift. Måtte trevle det hele op igen for gud ved hvilken gang. Opslåning af masker, kan til tider giver mig nogle ekstra stænk i parykken...hvor lang skal snoren være. Dette har op til flere gange slået mig tilbage til start...mon der findes en fidus derude i blogland - antal meter til antal masker ?

Ugen der blev væk, kunne man passende kalde den forgangne uge. Isskraberen har da været flittig, og de røde næsers tid er begyndt igen. Jeg ville nu hellere beholde det milde vejr, så jeg kunne komme i gang med forkultiveringen i drivhuset. Satser på stolt kavaler og ærteblomster igen i år...de stod lige til november måned 2011. 

Må jeres lørdag blive super duper...

Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...