TANDSNEDKEREN...

ER IKKE MIN VEN
 (men et nødvendigt onde) 

Måske min angst stammer fra skoletiden, hvor koldsveden bredte sig i ansigtet hver gang det ud af højtaleren lød "Det er tandlægen, vi vil gerne se GITTE til eftersyn" - hvis de havde haft et webcam dengang, kunne de have nøjes med at sige 

"hende den tynde på 1. række med en kulør svarende til en kridtpibe"

Når man så endelig havde forceret "dødsgangen" på vej ned til tandlægen, blev man mødt af klinikpusheren med de røde piller og fluorskylningen. Det var så den lette udgave, næh.. grovere midler kunne også tages i brug...fx en kraftig udboring af et "måske hul". Det har så gjort, at hovedrenovationen af gebisset jo ældre man bliver koster kassen, også selvom jeg sidste gang, da jeg skulle bores fik "et godt tilbud" af tandlægen...

1 skud med sprøjten, og bedøvelsen virker min. 1 år. 
Det har jeg haft meget glæde af siden...

Hvorfor så dette indlæg, tjaa...jeg havde en forfærdelig lyst til lakridser da jeg landede på privat-adressen, men lige pludselig fik jeg kolde fødder, da jeg i denne bog læste om tandpine....








Måske jeg alligevel har været heldig med mine tandlæger....




Printfriendly

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...